Pastinak er farlig

Planter » Vidste du at ..... » Pastinak er farlig

Nedenstående tekst er fra Naturstyrelsens hjemmeside, direkte link og foto her.

 

Vidste du?

Pastinakken indeholder en plantegift, der hedder psoralen. Det er den samme gift, som er i kæmpe-bjørneklo, men i pastinak er den dog ikke nær så kraftig. Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster. Plantens saft kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden, der minder om brandsår. Man kan også få pigmentelle misfarvninger i huden, der varer i månedsvis. Hvis man får saften på sig, er det bedste derfor, at vaske området grundigt, holde huden tildækket, og skærme det mod solen et stykke tid efter. Man bør søge læge og oplyse hvilke planter man har været i kontakt til.

Udseende

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Men pastinakkens blomster er gule, hvor de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende. Når man ser den stå i siden af vejen i sommerperioden, synes den meget gulgrøn, også selvom den ikke er i blomst. Desuden har den en meget furet stængel, som adskiller den fra fx. skvalderkål. Den bliver op til en meter høj og blomstrer i juli-august.

Udbredelse

Denne køkkenurt med de gule skærme har spredt sig langs veje, gærder, på udyrkede skråninger og på enge især i det østlige Danmark.

Den type pastinak, som vokser i naturen er ikke den samme som de velkendte rodfrugter pastinak-rødder, vi kultiverer og spiser. Disse er forædlede til at have store rødder med en mild og sødlig smag, som vi kan høste og spise, hvorimod den vilde variant godt nok har en mindre pælerod, men den er ikke spiselig.

Der findes en variant af den vildtvoksende pastinak, som hedder Vild Pastinak (Pastinaca sativa var. sylvestris), som har stængel og blade dækket af lange, bølgede grå hår, men den er ikke almindelig i Danmark.

Hvorfor uønsket?

Pastinakken er en invasiv plante, der oprindeligt er indført fra Syd – og Centraleuropa. Pastinak var blandt andet benyttet i de middelalderlige klosterhaver. Urten er indført fra Syd- og Mellemeuropa, og siden forædlet som kulturplante. Den står på Skov- og Naturstyrelsens sortliste, hvilket betyder, at den er blandt de mest uønskede planter i Danmark, fordi den påvirker vores hjemmehørende plantearter negativt

Status for bekæmpelse

Det er meget vanskelig at bekæmpe pastinak, da den sætter mange overlevelsesdygtige frø, og det er derfor ikke muligt at udrydde den i Danmark.
Den kan effektivt rodstikkes før den sætter frø, dvs. man kapper roden over med en skarp spade lidt under jordoverfladen. I fugtig jord kan man også nogle gange hive hele planten op med rod. Det er vigtigt at få alle frø med.


 

Andre internetnyheder:
Holbæk Kommune har opfordret  forældre og kommunens pædagorer til at være opmærksom på planten, når børnene er med på tur.  Se link her.